Hvad er amalgamfyldninger?
Amalgamfyldninger er en udbredt måde at behandle huller i tænderne på. Fyldningen består af en legering af kviksølv og andre metaller som sølv, tin og kobber. Mange tandlæger har værdsat amalgam for den lange holdbarhed og den enkle håndtering, når et hul er boret ud og tanden skal fyldes.
Der er dog stigende bekymring for amalgams betydning for helbredet. Især kviksølv er i fokus. Kviksølv er et tungmetal, som i små mængder kan frigives fra fyldningerne som kviksølvdampe eller amalgampartikler, der havner i munden.
Bekymringen er særlig relevant for bestemte grupper, for eksempel ammende mødre. Kviksølv kan gå over i modermælken og dermed udgøre en risiko for spædbarnet. Personer, der allerede har en belastning med amalgam, eller som har følsomt tandkød, kan også være mere udsatte.
Også når en gammel amalgamfyldning bores ud, kan der frigives amalgampartikler og kviksølvdampe. Derfor er det vigtigt, at klinikken tager særlige sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse eksponeringen for kviksølv.
På grund af bekymringen leder flere efter alternativer til amalgam. Kompositfyldninger, også kaldet plastfyldninger, er en af mulighederne. De indeholder ikke tungmetaller og ser pænere ud, fordi de kan matche tandens naturlige farve.
Hvorfor fjerne amalgamfyldninger?
Fjernelse af amalgamfyldninger fylder mere og mere i tandlægefaget. Mange tandlæger og sundhedsfaglige anbefaler at fjerne amalgam for at begrænse kroppens belastning med kviksølv. Men hvorfor?
Som nævnt er kviksølv et giftigt tungmetal. Nogle videnskabelige undersøgelser har vist, at kviksølvdampe kan frigives fra fyldningerne. Dampene bliver ikke kun i munden, men kan også nå mave-tarmkanalen, hvilket potentielt kan give en række helbredsproblemer. Risiciene spænder fra neurologiske forstyrrelser til fordøjelsesproblemer og kan være alvorlige, især ved langvarig eksponering.
Her spiller klinikken en afgørende rolle. Kvalificerede tandlæger bruger særlige teknikker og specialudstyr til at fjerne amalgam sikkert. Det begrænser frigivelsen af kviksølv under indgrebet. Metoderne omfatter kofferdam, særlige sugesystemer og andre værnemidler, der skal mindske eksponeringen for kviksølvdampe og partikler.
Det er også vigtigt at tænke på, hvordan kroppens kviksølvbelastning kan begrænses efter fjernelsen. Nogle klinikker tilbyder rådgivning og forløb, der skal sikre, at så lidt som muligt af tungmetallet bliver tilbage i kroppen.
Beslutningen om at fjerne amalgamfyldninger bør træffes i tæt dialog med en kvalificeret tandlæge. Fordele og risici skal vejes nøje og vurderes individuelt, så du kan vælge det bedste for dit eget helbred.
Forholdsregler ved fjernelse af amalgam
- Kofferdam: En kofferdam er et beskyttende gummiskjold, der isolerer den tand, der behandles, så amalgampartikler ikke spreder sig.
- Ekstra sug og udsugning: Udstyret suger kviksølvdampe og partikler væk, så de ikke spredes.
- Biologisk tandpleje: Nogle klinikker tilbyder biologiske metoder til amalgamsanering og udrensning.
Alternativer til amalgam
Debatten om amalgam og helbred har gjort flere interesserede i andre fyldningsmaterialer. Heldigvis findes der i dag en række alternativer, som både ser godt ud og er sundhedsmæssigt uproblematiske. Her er de vigtigste.
Kompositfyldninger
Komposit er en blanding af plast og glas og et af de mest populære alternativer til amalgam. Den største fordel er udseendet: Fyldningen kan farvetilpasses dine egne tænder og er derfor mindre synlig end amalgam. Komposit indeholder ikke tungmetaller og er derfor mindre betænkelig i sundhedsmæssig sammenhæng. Til gengæld kan den være mindre holdbar end amalgam og er ofte dyrere.
Inlays og keramiske fyldninger
Inlays er et andet interessant alternativ. De fremstilles på et tandteknisk laboratorium og sættes derefter ind i den forberedte tand. De egner sig især til større fyldninger og passer meget præcist. Keramiske fyldninger er en særlig form for inlays, der er lavet af keramik. De ser godt ud, er meget holdbare og tåler slid.
Tandprotese og tandimplantat
Hvis caries er så fremskreden, at en fyldning ikke længere er nok, kan en protese eller et tandimplantat komme på tale. Tandprotese betyder kunstige tænder, der erstatter de naturlige, mens tandimplantater forankres direkte i kæbeknoglen og fungerer som fundament for erstatningstanden. Begge løsninger er varige og pæne måder at erstatte manglende eller kraftigt beskadigede tænder.
Begyndende huller: stop dem, før de kræver fyldning
Den bedste fyldning er den, du aldrig får brug for. Grundig tandbørstning to gange dagligt, rengøring mellem tænderne og en god tandbørste hjælper med at holde tandbelægninger nede og beskytte tandemaljen. Med en Alpine White sonic-tandbørste kan du gøre den daglige rengøring lidt nemmere. Spørg altid din tandlæge til råds, hvis du har mistanke om et hul.