Sådan opstår caries
Caries er et af de hyppigste tandproblemer overhovedet. Den skyldes bakterier i munden, som lever af sukkeret i det, vi spiser og drikker, og som danner klæbrige belægninger på tænderne. Bakterierne producerer syre, som angriber tandemaljen og med tiden æder sig videre mod tandnerven, så der opstår huller. Syren sænker også pH-værdien i munden. Det giver bakterierne gode vilkår for at trives og formere sig, og det betyder mere skade på tænderne.
De forskellige typer caries
Der findes flere typer caries. Her er de tre vigtigste:
Tandhalscaries ses oftest hos ældre voksne, der har tilbagetrukket tandkød. Den opstår på overfladen af tandhalsen.
Grube- og fissurcaries opstår på kindtændernes tyggeflader. Med den rette børsteteknik kan du modvirke dem, men de kan hurtigt blive et alvorligt problem, hvis du ikke passer godt på din mundhygiejne.
Overfladecaries opstår på tændernes glatte ydersider, når bakterier ikke fjernes, og der ophobes plak. Med regelmæssig og korrekt rengøring af mellemrummene mellem tænderne og brug af fluortandpasta kan du bekæmpe denne type caries.
Tidlige tegn og symptomer på caries
Caries opstår ofte uden varsel, for i det tidlige stadie (begyndende caries) mærker man typisk ingen smerter. Den udhuler langsomt tandemaljen og øger risikoen for alvorlige skader. Forebyggelse i det tidlige stadie er derfor vigtig, og når du kender tegnene, kan du hjælpe din mundsundhed på vej. Tegn kan være følsomhed over for varm eller kold mad og drikke, synligt misfarvede tænder, tandpine eller dårlig ånde.
Ubehandlet caries
Hvis caries ikke bliver behandlet, kan den skade dine tænder betydeligt. Når den vokser, nedbryder den mere af emaljen og blotlægger dybere lag af tanden. Bakterierne breder sig i disse lag, svækker tanden yderligere, og risikoen for infektion stiger. Når caries når ind i tandbenet (dentinet), kan du mærke smerte ved bid og tygning, og der opstår misfarvninger på grund af plak. Udvikler caries sig ukontrolleret, kan det føre til alvorlige tandproblemer som bylder. Handl derfor hurtigt ved de første tegn på caries, så du undgår følgerne på sigt.
Hvordan caries påvirker dit tandkød
Caries rammer ikke kun tænderne, men kan også skade tandkødet. Når bakterierne spreder sig, når de til sidst tandkødsranden og giver en betændelse, der kaldes tandkødsbetændelse (gingivitis). Hævelsen kan give blødende tandkød ved tandbørstning eller brug af tandtråd, smerter i munden og en ubehagelig smag. Hvis den ikke behandles, kan der udvikle sig en tandkødssygdom, som i værste fald fører til knogletab omkring tænderne og til sidst tandtab.
Sådan forebygger du caries
For at forebygge caries er det vigtigt at have en fast daglig tandplejerutine. Det behøver ikke være kompliceret: Med små skridt hver dag kan du undgå besøget hos tandlægen. At børste tænder to gange dagligt forebygger ikke kun caries, men giver også frisk ånde og en behagelig smag i munden. Husk at børste alle tændernes flader, fjerne madrester og bruge tandtråd en gang om dagen. Desuden kan sunde snacks som sprøde frugter og grøntsager øge spytproduktionen, som hjælper med at skylle sukkerrester og cariesbakterier væk. Følger du de råd, er du godt på vej mod sunde tænder.
Gå også regelmæssigt til professionel tandrensning hos tandlægen eller tandplejeren. Hvis tandlægen finder begyndende caries, kan hun eller han vurdere, hvordan den bedst bliver stoppet.
Behandling af caries
Når caries skal behandles, kræver tandplejen ofte ekstra opmærksomhed. Regelmæssig tandbørstning og tandtråd er en vigtig del af enhver rutine, men der kommer som regel et punkt, hvor caries kræver professionel behandling. Her er den bedste vej en grundig samtale med din tandlæge.
Din tandlæge vurderer, hvor fremskreden caries er, og kan foreslå behandlinger som fyldninger eller kroner, der genopretter tandens struktur og funktion. En rodbehandling er nødvendig, hvis caries har nået tandens inderste lag. Her fjernes de inficerede og angrebne dele af tanden for at forhindre yderligere skade på nabotænder og væv. En rodbehandling kræver som regel flere besøg og starter med et røntgenbillede, der viser, hvor og hvor dybt hullerne sidder.