Hvad er parodontitis (paradentose)?
Parodontitis, også kaldet paradentose, er en betændelsestilstand i hele tandens støttevæv (parodontiet). Sygdommen gør, at tænderne mister deres fæste, fordi betændelsen angriber det væv, der forankrer tænderne i kæbeknoglen. Hvis parodontitis ikke behandles rigtigt, kan det i værste fald føre til tandtab og knogletab.
Hvordan opstår parodontitis?
Parodontitis opstår, når bakterier samler sig i tandbelægningen på tændernes overflader og langs tandkødskanten. Belægningen kan indeholde madrester og andre stoffer, som blandes med spyt og danner en klistret film på tænderne og tandkødet. Det giver tandkødsbetændelse, også kaldet gingivitis. Den kan dog afhjælpes med god tandpleje.
Hvis tandbelægningen ikke fjernes, hærder den og bliver til tandsten. Bakterierne angriber så hele støttevævet, og tandstenen dannes også under tandkødskanten. Det er den vigtigste årsag til parodontitis.
Ud over tandbelægning er der andre årsager til tandkødsbetændelse, for eksempel:
- Infektionssygdomme
- Sygdomme i immunforsvaret
- Genetiske eller udviklingsrelaterede forstyrrelser
- Hormonelle eller ernæringsrelaterede forstyrrelser
- Forstyrrelser i stofskiftet
- Skader, for eksempel sår eller forbrændinger
Hvad øger risikoen for parodontitis?
Faktorer, der kan øge risikoen for parodontitis, er rygning, diabetes, dårlig mundhygiejne, visse lægemidler som antiepileptika eller calciumkanalblokkere mod hjerte-kar-sygdomme, stress, hormonelle ændringer som graviditet eller overgangsalder, tandskæring (bruxisme), arvelig disposition og dårlig kost.
Rygning øger din risiko for parodontitis, fordi det forringer mundhygiejnen og dæmper spytproduktionen, som er med til at forhindre, at der dannes tandbelægning.
Mennesker med diabetes får oftere parodontitis, fordi de er mere modtagelige for infektioner, og fordi deres evne til at bekæmpe bakterier er nedsat.
Dårlig mundhygiejne spiller også en vigtig rolle, da der så samler sig flere bakterier i munden, som over tid kan give betændelse i støttevævet og vævsnedbrydning.
Visse lægemidler kan også svække kroppens naturlige forsvar mod bakterielle infektioner, mens hormonelle ændringer som overgangsalderen giver hormonsvingninger, der kan forstyrre tandkødets normale heling. Tandskæring (bruxisme) kan bidrage til parodontitis, fordi den øger trykket på tænder og tandkød, så de bliver mere og mere irriterede over tid.
Kroner og fyldninger kan give mundtørhed og dermed bidrage til, at der samler sig tandbelægning, og at bakterier sætter sig fast ved tandhalsene.
Generne kan også have betydning for udviklingen af parodontitis, da visse gener kan gøre os mere følsomme over for bestemte bakterier eller påvirke, hvordan kroppen reagerer på dem. Dårlig kost hænger også sammen med tandkødssygdomme, fordi den svækker immunforsvarets evne til at bekæmpe bakterier, så der samler sig flere bakterier i munden.
Hvad er symptomerne på parodontitis?
Symptomerne på parodontitis kan være milde eller alvorlige, men de går ofte ubemærket hen i de tidlige stadier. Almindelige symptomer er rødt, hævet eller ømt tandkød, blødende tandkød efter tandbørstning eller brug af tandtråd, tilbagetrukket tandkød og vedvarende dårlig ånde.
Ved svær parodontitis kan der opstå lommer mellem tænderne og fistler (små tunneller) mellem tandkødet og kæbeknoglen, hvilket kan føre til infektion og knogletab. Der kan også opstå hævelser i ansigtet, som tyder på, at en infektion breder sig. Hvis parodontitis skrider frem, kan den føre til varig vævsskade og endda til tandtab.
Her er en kort oversigt over symptomerne:
- Rødt, hævet og/eller ømt tandkød
- Blødning ved tandbørstning eller brug af tandtråd
- Tilbagetrukket eller blødende tandkød
- Vedvarende dårlig ånde
- Smerter ved tygning
- Løse tænder
- Følsomhed i tænderne over for varme eller kulde
- Ændringer i bidet
- Pus omkring tandroden
- Bylder (abscesser) mellem tænderne
- Fistler (små tunneller) mellem tandkød og kæbeknogle
- Hævelser i ansigtet
Oplever du de nævnte symptomer, bør du kontakte din tandlæge eller tandplejer til en undersøgelse. Så kan det afgøres, om der er tale om parodontitis.
Ved en fremskreden sygdom kan tandlægen henvise dig til en specialist i parodontologi, så de nødvendige behandlingstrin kan gennemgås.