Dit tandsæt
Alle har et unikt tandsæt. Der findes ikke to, der er helt ens. Ligesom fingeraftryk kan tænderne bruges til at identificere en person. Et tandsæt kan fortælle om alder, køn, DNA, sygdomme og meget mere.
Et voksent menneskes naturlige tandsæt består normalt af 28 eller 32 tænder, afhængigt af om visdomstænderne er der. Nogle mennesker har ingen visdomstænder af arvelige årsager, og hos andre bliver de ofte fjernet tidligt, fordi der ikke er plads.
Overkæben og underkæben har hver 14 eller 16 tænder, og hver tand har sin egen form og funktion. Et tandsæt omfatter 8 fortænder, 4 hjørnetænder, 8 præmolarer og 8 eller 12 molarer. Molarerne er vigtigst, når maden skal males, mens fortænder og hjørnetænder bruges til at bide af og skære maden i mindre stykker.
Tandens opbygning
Tandkrone og tandhals
Hver tand består af tandkronen (corona dentis), tandhalsen og tandroden og er opbygget af flere lag.
Tandkronen er den del af tanden, du kan se, og som ikke er dækket af tandkødet. Når tand og tandkød er sunde, er det kun kronen, der er synlig. Tandhalsen er normalt skjult af tandkødet. Hvis tandkødet trækker sig tilbage på grund af en sygdom, bliver tandhalsen synlig.
Tandroden
Alle tænder har en tandrod. De fleste fortænder, hjørnetænder og de små kindtænder har en eller højst to rødder. De store kindtænder har flere rødder med op til fire rodkanaler. Hjørnetænderne har de længste rødder.
Tandroden og tandhalsen er omgivet af rodcement. Rodcement er en del af tandens fæstningsapparat og består ud over vand, væv og fibre hovedsageligt af hydroxyapatit. Det knogleagtige stof holder Sharpey-fibrene fast. Fibrene er fleksible og dæmper det tryk, der opstår, når du tygger.
Tandemalje
Tanden er opbygget af tre lag.
Det yderste lag er tandemaljen (adamantin). Den dækker den synlige del af tanden, tandkronen. Emalje er kroppens hårdeste stof og kan måle sig med kvarts i hårdhed.
Emaljen består næsten udelukkende af mineraler, som gør den ekstremt modstandsdygtig. Med fluor bliver emaljen desuden styrket mod afkalkning fra syrer. Den effekt kan bruges til at forebygge huller i tænderne, fordi tanden får ekstra fluor. Til gengæld gælder det, at når tandemaljen først er ødelagt, er den væk for altid.
Når emaljen nedbrydes, som oftest på grund af syrer, gør det normalt ikke ondt og er næsten umærkeligt. Derfor opdages det ofte først meget sent.
Dentin
Under tandemaljen ligger dentinen (tandbenet). Dentinen omgiver tandnerven og er næsten lige så hård som vores knogler. I kronen er den dækket af emalje, og ved roden er den dækket af rodcement. Rodcementen fæstner tanden til kæbeknoglen med fibre, men den er ikke så modstandsdygtig som emaljen.
Tandnerven (pulpa)
Pulpaen fylder tandens indre. I daglig tale kaldes den tandnerven, fordi den indeholder nervebaner. Det er tandens mest følsomme del. Ud over nervefibrene løber der også lymfekar og blodkar gennem pulpaen, som forsyner tanden.
Tandlejet forklaret
Tandlejet er et funktionelt system, der består af tandkød, rodhinde, rodcement og den knogle, der omgiver tanden (alveoleknoglen). Alle disse støttevæv optager den belastning, tanden udsættes for.
Tandkødet
Tanden holdes på plads af tandkødet og tandlejet. Tandkødet er en del af mundens slimhinde og dækker tandhalsen som en krave og også tændernes kanter.
Et sundt tandkød er lyserødt. Det skal ikke bløde, når du rører ved det eller børster tænder. Det er vigtigt at holde øje med tandkødet, fordi det hjælper med at opdage sygdomme og betændelse i munden.
Derfor ser tandlægen også på dit tandkød ved kontrolundersøgelser og ved professionel tandrensning hos tandplejeren.
Rodcement
Det tynde lag omslutter tandroden fra tandhalsen til rodspidsen. Rodcementen er via fibre forbundet med tandhulen i kæben. Din tand er nemlig ikke vokset fast i knoglen, men hænger i fiberapparatet. Fibrene understøtter også tyggebelastningen ved at stimulere de knogledannende celler.
Rodhinden
Rodhinden dæmper trykket, når du bider sammen. Den omslutter hele rodområdet på en sund tand og fylder rummet mellem den knoglede tandhule og roden. Rodhinden indeholder både nerver, blodkar og lymfekar.
Mælketænder
Allerede ved fødslen ligger både mælketænderne og de blivende tænder i kæben. Den første mælketand bryder frem omkring den sjette levemåned. De blivende tænder kommer som regel frem omkring seksårsalderen.
Tandpleje og tandens opbygning
For at bevare din tandsundhed og undgå tandkødsbetændelse er det vigtigt at børste tænder regelmæssigt. Med den daglige tandpleje rengør du især de synlige tandflader som emalje, fissurer og tandkødskanten. Du skal også fjerne bakteriebelægninger og madrester. På den måde beskytter du tænderne mod mikroorganismer, huller og tandkødsbetændelse og kan undgå tandpine og de skader, der følger med.