Tilbage til oversigten
Smilende mand med krøllet hår pudser sine tænder med blå tandbørste

Tandkødspleje: sådan passer du på dit tandkød

Mundpleje19. jul. 20235 min. læsning

Vil du have sunde tænder og sundt tandkød? Så er god mundhygiejne en forudsætning. Forsømt tandkødspleje kan give blødende tandkød, tandkødsbetændelse (gingivitis) og andre problemer. Med nogle få enkle vaner kan du holde tandkødet sundt og undgå problemer på sigt.


Andrea Seraina

Andrea Seraina

Dental Content Specialist

Tandpleje for sundt tandkød

Her gennemgår vi, hvordan du holder din tandpleje i topform, og hvordan du passer ordentligt på dit tandkød.

Tandbørstning: fundamentet for mundpleje

Regelmæssig tandbørstning er grundlaget for god mundhygiejne. Børst tænder grundigt mindst to gange om dagen, morgen og aften. Brug en blød tandbørste, for eksempel vores Alpine White sonic-tandbørste, så du ikke skader tandkødet. Sørg for at komme omkring alle tænder, også de bageste.

Når du plejer tandkødet, spiller tandhalsen også en vigtig rolle. Det er overgangen mellem tandkød og tandemalje, og området kan være følsomt og udsat for problemer som huller ved tandhalsen eller følsomme tandhalse. Brug et let tryk og den rigtige børsteteknik, så du renser både tandkød og tandhals skånsomt.

Husk også, at professionel tandrensning hos tandlægen eller tandplejeren kan hjælpe med at opdage og behandle problemer med tandhalse og tandkød i god tid.

Tandpasta og fluor: en god kombination for sundt tandkød

Vælg en tandpasta med fluor, så du beskytter tænderne mod huller. Fluor styrker tandemaljen og kan hjælpe med at forebygge tandkødsproblemer. Brug en ært-stor mængde tandpasta, og børst forsigtigt i cirkelbevægelser. Vores Whitening Toothpaste Extra White indeholder fluor.

Tandtråd og mellemrumsbørster: rens mellem tænderne

Ud over tandbørstning er det vigtigt at rense mellem tænderne. Brug tandtråd eller mellemrumsbørster regelmæssigt til at fjerne madrester og plak, der samler sig mellem tænderne. Det hjælper med at forebygge tandkødsbetændelse og tandkødslommer.

Hvor tit du har brug for tandtråd, afhænger af dine behov. Som udgangspunkt anbefales det at bruge tandtråd mindst én gang om dagen, så du får rengjort mellemrummene effektivt.

For hård eller forkert brug af tandtråd kan dog irritere tandkødet. Hvis du går for hårdt til værks eller river tråden frem og tilbage, kan det genere det ømfindtlige tandkød og give små skader. Før derfor tandtråden mellem tænderne med et let tryk og rolige bevægelser.

Er du i tvivl om, hvor ofte du skal bruge tandtråd, eller om du bruger den rigtigt, så spørg din tandlæge eller tandplejer. De kan give dig anbefalinger ud fra tilstanden af dit tandkød og din mundsundhed.

Mundskyl for frisk ånde

Mundskyllevand kan være et godt supplement til din mundpleje. Det kan mindske tandkødsbetændelse og give frisk ånde. Brug det efter tandbørstning, skyl munden grundigt i cirka 30 sekunder, og spyt det ud. Husk dog, at mundskyl ikke kan erstatte tandbørstning.

Tandkødsgel til målrettet pleje

Ved problemer som blødende tandkød, tandkødsbetændelse eller gingivitis kan en tandkødsgel være en målrettet løsning. Den virker beroligende og plejende på tandkødet og understøtter slimhinden i munden.

Sortkommenolie

Sortkommenolie er et produkt, der nogle gange bruges i tandkødsplejen. Olien har længe været værdsat for sine mange sundhedsmæssige fordele og har betændelsesdæmpende og antimikrobielle egenskaber, som kan støtte kampen mod tandkødsbetændelse og bakterievækst i munden.

Sortkommenolie bør dog ikke ses som den eneste behandling af tandkødssygdomme, men som et supplement til den daglige mundpleje. Tal med din tandlæge, før du tager nye produkter ind i din rutine, så du er sikker på, at de passer til dine behov.

Regelmæssig tandrensning og tandlægetjek

For at holde tandkødet sundt bør du have foretaget regelmæssig professionel tandrensning hos tandlægen eller tandplejeren. En tandrensning fjerner hårdnakkede belægninger og forebygger tandkødssygdomme. Regelmæssige tandlægetjek er desuden vigtige, så mulige problemer opdages og behandles tidligt.

Derhjemme kan Alpine White-produkterne støtte din daglige pleje, både til at forebygge belægninger og til at bevare resultatet bagefter.

Hvad sker der ved dårlig tandkødspleje?

Tandkødssygdomme kan have forskellige former og sværhedsgrader. Her er nogle af de mest almindelige:

Tandkødsbetændelse (gingivitis)

Gingivitis er en betændelse i tandkødet. Den opstår som regel på grund af plak, en klistret belægning af bakterier og madrester på tænderne. Tandkødsbetændelse viser sig ofte som rødt, hævet og ømt tandkød, der let bløder.

Parodontitis (paradentose)

Parodontitis, også kaldet paradentose, er en fremskreden form for gingivitis, hvor betændelsen spreder sig til det omkringliggende væv og kæbeknoglen. Ubehandlet kan parodontitis føre til tandtab. Symptomer kan være blødende tandkød, dybe tandkødslommer, tilbagetrukket tandkød og løse tænder.

Hvad giver tandkødsbetændelse?

Her er nogle almindelige årsager til tandkødsbetændelse:

  • Utilstrækkelig mundhygiejne: Hvis plak ikke fjernes grundigt, kan bakterierne formere sig og inficere tandkødet. Sjælden eller forkert tandbørstning og manglende rengøring mellem tænderne er en hovedårsag til tandkødsbetændelse.
  • Rygning: Rygning svækker immunforsvaret og forringer blodgennemstrømningen i tandkødet. Derfor er rygere mere udsatte for tandkødsbetændelse og får ofte et sværere forløb.
  • Hormonelle ændringer: Udsving i hormonniveauet, for eksempel i puberteten, under graviditet eller i overgangsalderen, kan gøre tandkødet mere følsomt og øge risikoen for betændelse.
  • Diabetes: Personer med diabetes er mere udsatte for tandkødssygdomme, fordi forhøjet blodsukker øger risikoen for infektioner og betændelse i munden.
  • Arvelig disposition: Nogle mennesker har en arvelig tendens til følsomt tandkød og er derfor mere udsatte for betændelse.
  • Dårlig ånde: Sygt tandkød kan faktisk give dårlig ånde. Sammenhængen er, at der i det betændte tandkød kan sætte sig bakterier, som afgiver en ubehagelig lugt.

Sådan genkender du sundt tandkød

Sundt tandkød er vigtigt at kunne genkende, så du kan forebygge problemer og reagere i tide. Sundt tandkød har typisk disse kendetegn:

  • Lyserød farve: Sundt tandkød er som regel blegt lyserødt eller koralfarvet. Det bør ikke være tydeligt rødt.
  • Fast konsistens: Sundt tandkød er fast og stramt. Det bør ikke føles hævet eller opsvulmet.
  • Ingen blødning: Tandkødet bør ikke bløde, når du børster tænder eller bruger tandtråd. Blødning kan være tegn på tandkødsbetændelse som gingivitis.
  • Tæt omkring tanden: Sundt tandkød slutter tæt om tanden, uden mellemrum og uden at tandhalsen er blottet.
  • Ingen smerter eller ømhed: Sundt tandkød giver normalt hverken smerter eller ømhed. Hvis du mærker smerter eller ubehag i tandkødet, kan det tyde på et problem.

Sundt tandkød kan variere fra person til person, og nogle har af naturen tyndt eller mørkere tandkød. Hvis du bemærker tegn på betændelse, smerter eller andre forandringer i tandkødet, bør du kontakte din tandlæge eller tandplejer. De kan undersøge tandkødet grundigt og vurdere, om der er behov for behandling. Regelmæssige tandlægetjek hjælper også med at følge tandkødets tilstand og opdage problemer tidligt.

Det kunne også interessere dig

Smilende kvinde med lyst hår rækker tungen ud og blinkerTandsundhed

Hvad er gingivitis (tandkødsbetændelse)?

Gingivitis er den almindelige form for tandkødsbetændelse. Hvis den ikke behandles, kan den udvikle sig til parodontitis (paradentose) og i værste fald tandtab. Den gode nyhed er, at gingivitis kan forebygges og som regel kan vendes med den rette mund- og tandpleje. Her kan du læse om årsager, symptomer og forebyggelse.

Smilende kvinde med krøllet hår holder en blå tandbørste med tandpastaMundpleje

Tandpleje: sådan plejer du dine tænder rigtigt

Kan du huske, da tandplejeren kom på skolen for at børste tænder sammen med klassen? Alle skulle lade en lilla eller mørkeblå tablet smelte i munden, og tabletten efterlod farvede pletter på tænderne. Nogle elever fik kraftigere farvede tænder end andre.

Smilende kvinde pudser tænder med en blå tandbørste foran hvid baggrundTandsundhed

Diabetes og mundhygiejne: sådan passer du på tænderne

Betændelse i tandkødet er en hyppig følgesygdom ved diabetes og kan ramme tandkødet, tandens støttevæv og kæbeknoglen. Diabetes og tandsygdomme påvirker hinanden: Mennesker med diabetes har øget risiko for tandkødsbetændelse og parodontitis (paradentose). Omvendt gør vedvarende betændelse i munden, at insulinen virker dårligere, så blodsukkeret stiger. Især hos personer med type 1-diabetes kan parodontitis give udsving i stofskiftet på grund af insulinmangel. Også andre følgesygdomme ved diabetes, som øjen-, nerve-, nyre- og hjertesygdomme, kan forværres af parodontitis.